Ofte stillede spørgsmål

Hvornår åbner I?
Vi åbner torsdag den
18. september 2025
Hold øje med Facebook og Instagram – vi glæder os til at byde jer velkommen!

Hvad betyder det, at I er et non-profit legeland?
Det betyder, at ingen tjener penge på Miniby. Overskuddet går bl.a. til at give gratis medlemskaber til økonomisk trængte familier – så vi kan skabe endnu mere leg, fællesskab og glæde for børn og voksne.

Må man selv have mad med?
Ja! Du er meget velkommen til at tage mad og drikke med. Du kan spise ved et af vores borde i café-enden.

Skal man være medlem for at komme?
Nej, du kan også købe en dagsbillet. Men som medlem får du fri adgang hele måneden og er samtidig med til at vi kan give økonomisk støtte til dem, der ikke har økonomi til et medlemskab.

Hvem kan komme i Miniby?
Alle! Vi er åbne for alle familier med børn – uanset alder, baggrund eller økonomi. Du behøver ikke kende nogen i forvejen. Du må bare gerne have lyst til at lege.

Er der noget for de allermindste?
Ja. Ved caféen ligger et lille område med legestativer, babylegetøj, ammepude og andre nødvendigheder til de allermindste. Vores erfaring er at de fleste børn gerne vil udforske husene så snart de selv kan gå rundt.

Koster det noget?
Ja, der er medlemskab eller dagsbillet for alle børn mellem 1-14 år – men voksne er gratis i følge med børn. Børn under 1 år er også gratis. Har man ikke råd, kan man søge om økonomisk støtte.

Hvordan er Miniby anderledes end andre legelande?
Miniby er bygget som en lille by med rigtige huse i børnestørrelse. Her er fokus på rolleleg, fællesskab og nærvær og så er hendes masser af ro og plads til både børn og voksne.

Kan man holde fødselsdag hos jer?
Ja! Du kan leje et af vores lokaler og holde fødselsdag med medbragt flag og kage. Der er også mulighed for at søge om økonomisk støtte til fødselsdag hos os, hvis økonomien er stram.

Kan jeg blive frivillig?
Ja tak – det ville glæde os! Du kan hjælpe med alt fra kaffe og oprydning til leg og snak. Skriv eller kig forbi – vi finder noget, der passer dig.

Må institutioner bruge Miniby?
Ja. Vi har planer om specifikke tidspunkter, hvor større grupper fra institutioner kan komme. Mindre grupper er velkomne i de almindelige åbningstider, men vi beder gøre plads til de andre børn og voksne i legelandet og at både jeres børn og voksne er sammen med gæster der ikke kommer fra institutionen, så det fortsat er rart for alle at lege.