01
Vi hjælpes ad med oprydningen
Alle ting i Miniby har deres egen plads og vi hjælpes ad med at få dem hjem igen.
I Miniby er alt mærket med, hvilket hus det hører til, så både børn og voksne nemt kan rydde op. Du behøver ikke vide præcis, hvad jeg har taget med – brug 5 minutter inden I går på at rydde lidt op rundt omkring. Det gør en stor forskel for alle. Tør også bordet og fej gulvet hvor I har siddet, så er der rart til de næste.
Ordensregler
![]() miniby-4459 | ![]() miniby-4314 |
---|---|
![]() miniby-4317 | ![]() miniby-4665 |
![]() miniby-4472 |
Vi passer på Miniby sammen
02
Vi er voksne for vores børn og for fællesskabet
Som voksne er vi opmærksomme, hjælper og går foran i både omsorg og ansvar.
I Miniby er der selvfølgelig plads til at de voksne drikker kaffe mens børnene leger, men fællesskabet fungerer bedst, når vi alle hjælper hinanden med at skabe en tryg og god atmosfære. Derfor beder vi alle voksne om at være nærværende, hjælpeene med at passe på tingene – og endnu vigtigere: med at være en god ven i legen.
03
Vi er medskabere af fællesskabet
Vi hilser på hinanden, hjælper til – og deler det gode sted vi har sammen.
I Miniby vil vi gerne være et sted, hvor ingen skal stå udenfor. Det betyder ikke, at man skal lege med alle hele tiden – men at vi øver os i at være åbne, venlige og opmærksomme. Det gælder både børn og voksne. Et smil, en venlig kommentar, plads ved bordet eller hjælp til oprydning kan starte på noget godt.
Uanset om det er første eller femtende gang du er her, håber vi du føler dig hjemme – og tager del i at gøre det rart for andre. Miniby er vores allesammens – og vi passer bedst på det, når vi tager medansvar.
04
Vi passer på tingene – og på hinanden
Vi behandler legetøjet ordentligt og er gode ved dem, vi leger med
I Miniby må man gerne lege vildt – men ikke ødelægge. Når vi passer godt på tingene, kan de holde til, at mange leger med dem. Det samme gælder hinanden: Vi øver os i at være venlige, tage hensyn og hjælpe, hvis nogen har brug for det. Her skal der være rart for alle.
05
Vi bliver hjemme, hvis vi er syge
Vi passer på fællesskabet ved at vente med at komme, til vi er raske
Det er ikke sjovt at være syg – og heller ikke at blive smittet. Derfor bliver vi hjemme, hvis vi har feber, hoster meget eller er sløje. Når vi venter med at komme, til vi har det godt igen, hjælper vi med at passe på alle dem, der leger og drikker kaffe i Miniby.